ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Ølgod  -  Pokémon-jagt i Ølgod: "Det er fremtidens motionsform"

Søg
Du er her: Forside  -  Ølgod  -  Præsten i Skovlund fik et kald og et opkald
Søg
Selv om Trine Taylor kommer fra Hovedstadsområdet, så er hun siden sidste efterår faldet godt til i Vestjylland.
Selv om Trine Taylor kommer fra Hovedstadsområdet, så er hun siden sidste efterår faldet godt til i Vestjylland.
Af Foto: Martin Wilde
For Ugeavisen.dk

Præsten i Skovlund fik et kald og et opkald
DEL Af Martin Wilde
26. april 2016 kl. 07:10

Hun kalder det selv for nærmest et kald, at hun blev præst. Et andet kald – et opkald fra biskoppen – gjorde, at det blev i Ansager, Skovlund og Stenderup sogne, Trine Taylor blev præst.

Pludselig en morgen ringede telefonen. Det var biskoppen fra Ribe personligt, der var i røret. Han manglede en præst, som ville vikariere et halvt år med udgangspunkt fra præsteboligen i Skovlund.

Uden at kende noget til sognene sagde Trine Taylor ja med det samme. Nærmest uden at betænke sig. For seks-syv år siden var Trine Taylor på præstegårdsferie i Tistrup, men dengang vidste hun – der oprindelig kommer fra Kokkedal, lige nord for whiskybæltet – ikke, at hun ville komme til at bo i en af nabobyerne.

Genert og glad
– Jeg måtte slå det op på et kort bagefter samtalen med biskoppen for at se, hvor jeg skulle bo, indrømmer Trine Taylor.

– Jeg er blevet så glad for området, menigheden, menighedsrådene og personalet, at jeg søgte stillingen, da den blev slået op. Jeg har oplevet en kæmpe personlig udvikling. Her er et rum, hvor jeg har kunnet udvikle mig og vise, hvem jeg er. Menighedsrådet og personalet har givet mig plads og opbakning til at udvikle mig. Det er rart, at der kommer lidt ord i våbenhuset bagefter, om at det var godt.

Uden e
Et smil breder sig over ansigtet, da hun fortæller, at hun måtte forklare venner og bekendte, at Skovlund altså ikke ligger lidt uden for København – det gør derimod Skovlunde med det ekstra e. Skovlund uden e ligger i Vestjylland.

Vestjylland, Ansager, Skovlund, og Stenderup-Krogager passer godt til Trine Taylor. Hun synes, hun er faldet godt til.
Hun har da også altid vidst, at hun ikke skulle være præst i en stor by. I mindre byer er det muligt at lære menigheden langt bedre at kende.

– Vestjylland er dejligt. Her er roen, pladsen, naturen. Efter 10 år med naboer tæt på i København, så er det dejligt at have naturen udenfor. Og så er det let at komme i kontakt. Jeg har hørt, at det er svært, men det har jeg ikke oplevet. Tvært i mod er det let at snakke med folk. Måske fordi jeg er præsten. Og så er jeg meget glad for at være kollega med Karl Lund, siger Trine Taylor, der selv beskriver sig som en slags grundtvigianer.

– Kristendom og tro er vigtig, men medmenneskeligheden vægter jeg meget højt.

Tilbud til alle
Trine Taylor er meget glad for højmessen, som hun ikke ønsker, der skal pilles ved. Men ellers er hun åben over for at tage musikalske indslag ind i kirkens rum, blandt andet i form af mere rytmiske gudstjenester, for at fange det yngre publikum.

– Vi skal have tilbud til hele menigheden, også den del, vi ikke ser så meget i kirken. Det kunne være rigtig dejligt, hvis vi så konfirmanderne komme i kirken efter de er konfirmeret og ikke først ti år senere, når de skal giftes. Det gælder også deres forældre, siger Trine Taylor, der også overvejer at oprette en filmklub, hvor der kan diskuteres film ud fra kristne værdier.

Siden den 1. april er Trine Taylor altså fast ansat som sognepræst i Vestjylland. Glad for sit job, glad for Vestjylland. Men det var ikke sådan, hun eller resten af familien regnede med, det skulle ende, da hun var yngre.

Det tog noget tid
– Et eller andet skulle jeg lave. Da jeg begyndte på teologi, tænkte jeg på gymnasietiden. Oldtidskundskab og religion havde min helt store interesse. Det var jeg fuldstændig optaget af. Jeg ville ikke være præst, men jeg blev forelsket i faget. Det er et fantastisk arbejde. Men et specielt arbejde. Det er nærmest et kald, også for mig, men det tog noget tid, før jeg hørte det, fortæller Trine Taylor.

Hun tog heller ikke den lige vej gennem studiet. Det er normeret til seks og et halvt år, men Trine Taylor brugte, som mange andre, otte år.

Ikke en scorereplik
– Det var især i faget filosofi, jeg skulle knække nøden undervejs. Jeg læste i næsten hele den periode, hvor jeg var i 20'erne, hvor man er ung og går i byen. Det at læse teologi er ikke en scorereplik. Så jeg har mange gange sagt, at jeg læste til sygeplejerske eller historie, indrømmer Trine Taylor.

Men tiderne ændrer sig. Og alderen. Også for Trine Taylor.
– Når jeg nu fortæller, at jeg er præst, så er det spændende!

Religion spillede ikke nogen stor rolle i familien, da Trine Taylor voksede op. Familien byggede som de fleste andre på de gode kristne værdier. Hun blev både døbt og konfirmeret, men kom ellers ikke meget i kirke. Altså før hun blev konfirmeret. For konfirmationen og forberedelsen til den fængede hos teenageren Trine Taylor

Noget større
– Jeg oplevede, at der åbnedes sig en ny verden. I første omgang var det historierne, min præst fortalte. Og da jeg senere oplevede sygdom og dødsfald, gav det mig en trøst, at tro på, at der er noget større, som er med mig, og som er der til at tage imod os, når det jordiske liv ender. Hvad det er, ved jeg ikke. Men jeg tror det er Gud!

Trine Taylor er ikke bange for at stille spørgsmålet: Hvad det er, vi tror på?
– Jeg tror på, at vi kan leve rigtig længe på at tro på, at vi nok skal få hjælp. Når der er lavpunkter giver det mening i galskaben. I min familie fejrer vi meget, fordi vi værdsætter de gode stunder på trods af de knubs, vi får. Det gør, at jeg måske har en lettere tilgang til livet – den gave, jeg har fået.

Blå bog
Trine Lydeking Taylor er 33 år og single.
Hun er opvokset i Kokkedal i Nordsjælland og har studeret teologi på Københavns Universitet.

Relaterede artikler
Barselsvikaren lærte russisk før han blev præst
Barselsvikaren lærte russisk før han blev præst
Præstepar venter sig i det nye år
Præstepar venter sig i det nye år
Starup håber bare præsten nu kører igennem på vej hjem

Ugens mest læste

Deltag her
Hun havde bebudet sin afgang: Lissie er stadig bag disken
Deltag her
Nicolae har købt autoværksted i Tistrup
Deltag her
Brudetøjsforretning melder sig atter ind i Ølgod Handel og Erhverv
Deltag her
Anja fra Rousthøje er topelev på ingeniørstudiet i Aarhus
Deltag her
Så er der spillefest i Fåborg
Deltag her
Bageren holder mandagslukket
Deltag her
Vibekes Valentin
Deltag her
Barselsvikaren lærte russisk før han blev præst
Deltag her
Iben, Sara og Mikkel er glade for blæsemusikken

Seneste nyt

Sponsorstøtte sender 22 spejdere fra Starup til England
Tv-vært fortæller om Nak & Æd i Tistrup
Nicolae har købt autoværksted i Tistrup
En pæn pige fortæller om dumme drenge
Ildsjæle hyldes ved aktionærmøde i Andelskassen i Helle Hallen
Iben, Sara og Mikkel er glade for blæsemusikken
Blæseorkesterklassen er et musikalsk samarbejde
Bageren holder mandagslukket
Så er der spillefest i Fåborg
Guldbryllup: Lizzi og Ejgil Jensen

Seneste nyt

Vibekes Valentin
Hun havde bebudet sin afgang: Lissie er stadig bag disken
Barselsvikaren lærte russisk før han blev præst
Ølgod Billard Klubs hold 1 vandt sikkert over Grønbjerg
Håndværkere kom på skolebænken for at lære om mersalg
Slægtsroman er i fokus vedforedrag i Ølgod
Ansøgning om genåbning af kombibibliotek i Ansager
Generalforsamling i Venstre Starup Tofterup
Små skridt mod sundere livsstil med You Turn
DBU fokuserer på pigefodbold
RolleRock 2019 - Tid til at prøve noget nyt
Deltag her
Læs mere her
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Byens Rum i Årre fik flere støttekroner
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Tarm: Kendt person i lokalområdet fortæller om sit liv
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside