Ansager og Skovlund skal være to af landets første demenslandsbyer. Forleden blev lokale spurgt om deres kendskab til sygdommen.
Annonce
-
Lene Uldbæk, 47, Ansager: Jeg synes egentlig, at jeg er godt informeret om demens, og jeg synes, det er godt, at vi har fokus på sygdommen. Min bedstemor var dement. Hun kunne ikke huske, hvad vi havde talt om for to minutter siden, men minderne 50 år tilbage i tiden stod knivskarpe. Jeg er dagplejemor, og vi er på plejehjemmet én gang om måneden. Så synger vi sammen med de ældre. Det er tydeligt, at genkendeligheden af "Den lille kattekilling" eller "Lille Peter edderkop" vækker de ældre med smil og minder. Foto: Malene Wonsbek -
Kamma Andersen, 85, Ansager: Jeg kender faktisk ingen demente, og jeg ved nok ikke så meget om emnet. Det er jo noget med, at man har svært ved at huske ting. Før i tiden sagde man, at ældre gik i barndom, men hvad sygdommen egentlig går ud på, ved jeg ikke. Jeg elsker at løse krydsord, og jeg håber, at det er med til at holde mig skarp. Foto: Malene Wonsbek -
Bjarne Madsen, 63, Ansager: Min nabokone blev dement, og det var faktisk lidt uhyggeligt. Jeg husker hende som en frisk gammel kone, der klarede alting selv. Hun boede på naboejendommen. Men pludselig blev hun dement , og så kunne vi ikke længere snakke almindeligt med hende. Hun er død nu. Jeg kender ikke ret meget til sygdommen, og jeg håber ikke, den rammer mig. Min mor blev 100 år, og hun var frisk til det sidste. Sådan håber jeg også, det vil gå for mig. Foto: Malene Wonsbek
