Ugen efter mødte jeg julemanden gå rundt i Ølgod. Jeg skyndte mig at give ham min ønskeseddel. Med et glimt i øjet sagde han tak for pelsen, der ville holde ham varm juleaften, hvor han ville få umenneskelig travlt med at nå at besøge hele verdens børn.

Da jeg kom op til Nissehøje blev vi enige om at tage 8.000 år tilbage i tiden.

Vi fløj lidt mod syd. Så fik vi øje på nogle mennesker, klædt i skind. En ung pige med lyst hår og blå øjne stod omgivet af en flok mennesker. En mand med en stor ulvemaske stod over for pigen.

Åndemaneren sagde:

- Gå bort pige, du varsler ulykke over os. Hun så bange ud, nu var hun udstødt af stammen.

- Gå.

Pigen gik. Ingen talte med hende, alle vendte hende ryggen. En jævnaldrende dreng åbnede munden, som for at sige noget. Et skarpt blik fra åndemaneren fik ham til at tie.

Hun gik med faste skridt og rank ryg. Vi fulgte efter hende i vor tidsmaskine. Hun gik og gik gennem skoven, Leia hed hun. Stammens ældste, der nu var død, havde sagt:

"Den store ånd har udvalgt dig. Du bliver stammoder til en stor slægt".

Hun vidste, at en anden stamme havde slået sig ned ved det, der i dag hedder Bøllund. Måske denne stamme ville tage imod hende. Hun så ængsteligt ind mellem fyrretræerne. Hun vidste, at der var ulve og bjørne. Hun drak ved en lille kilde. Hun kom til et sted, hvor der var mange brombærhuske. Uhm de smagte dejligt.

Da hun bøjede sig ned, hang hendes hår fast i en busk. Hun rev sig løs, men totter af hendes hår blev hængende. Hun fortsatte og snart stod hun på en lille høj. Herfra kunne hun se store bakker og skove. I en lille dal steg røg til vejrs, Hun kunne se nogle små hytter.

En mand klædt i pelsdragt tog imod hende.

- Du er ventet, sagde han.

- Vores åndemaner så dig i et syn komme. Han sagde, du skulle være min mage og føde mange børn. Du er kvinden, vi altid vil huske. Han tog hendes hånd og så ind i hendes øjne. Hånd i hånd gik de ind i den lille hytte. Åndemaneren betragtede dem. Han kiggede op mod de vandrende skyer, hævede sine arme og udstødte et jubelskrig.

Vi spekulerede om, der var noget vi skulle tage til julemanden.

-Julemanden sagde til mig, at han har meget travlt juleaften, fordi han skal nå hele jorden rundt, sagde jeg.

- Jeg tror meget af kraften sidder i hendes hår, ligesom Goliat, sagde Pernille, og tilføjede:

- Hun gik utrolig hurtig og langt.

- Så synes jeg vi skal give Julemanden en lok af hendes hår. Vi fandt det i brombærbusken. Nisseper sagde, at han ville give det det til julemanden.